Spil som en rutineret, professionel monsterjæger:
- De såkaldte "witchere", der trænes fra barnsben og muteres for at opnå overmenneskelige evner, kræfter og reflekser, udgør en ildeset modvægt til de monstre, der hærger den verden, de lever i.
- Knus dine fjender på grusomste vis i rollen som professionel monsterjæger bevæbnet med et bredt udvalg af våben, der kan opgraderes, forvandlingstrylledrikke og kampmagi.
- Nedlæg et væld af eksotiske monstre: fra glubske uhyrer, der strejfer omkring i bjergpassene, til udspekulerede, overnaturlige rovdyr, der ligger på lur i de tætbefolkede byers dystre baggyder.
- Investér dine belønninger, så du kan opgradere dit våbenarsenal og købe specialbyggede rustninger, eller sæt dem over styr på hestevæddeløb, kortspil, nævekampe og andre glæder, som tilværelsen byder på.
Opspor Barnet fra Spådommen i dette moralsk tvetydige open world-fantasyspil:
- The Witcher's imponerende open world-scenarier er skabt til grænseløse eventyr og sætter nye standarder, hvad angår størrelse, dybde og kompleksitet.
- Rejs igennem en fantastisk åben verden: Udforsk glemte ruiner, huler og skibsvrag, indgå handler med købmænd og dværgsmede i byerne, og gå på jagt på åbne sletter, blandt bjergtinder og til søs.
- I en tidsalder præget af krig er det din opgave at opspore barnet fra spådommen, et levende våben med kolossale kræfter, hvis komme er blevet forudsagt i elverfolkets legender.
Træf valg hinsides godt og ondt, og vig ikke tilbage for de vidtrækkende konsekvenser af dine handlinger.